Stor forskel på udlicitering af tekniske opgaver
Holstebro drøner derudad med privat drift af alle mulige tekniske opgaver. Hvidovre er lidt mere lunken over for ideen. Det er konklusionen i en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
For selvom kommunerne set under ét i langt højere grad er bedre end de private virksomheder til at vedligeholde og stå for kommunale veje, parker, grønne anlæg og snerydning, er der fortsat en klar forskel på, hvor meget de enkelte kommuner udliciterer.
Helt i top ligger Holstebro Kommune, der udliciterer 90 pct. af opgaverne på det tekniske område. Frederikssund, Greve og Hillerød kommuner følger efter. I bunden finder man Hvidovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, der udliciterer mellem 13 og 21 pct..
- Det ærgrer mig, og det bør også undre, at der stadig er kommuner, som halter så langt efter de bedste. Både den enkelte kommune og de lokale virksomheder går glip af gevinsterne, hvis de private ikke får chancen. Og der er ikke noget at vente på, tekniske opgaver kan nemt udliciteres, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.
Dansk Byggeris beregninger viser, at der er store beløb at spare. Hvis alle kommuner skruer op for deres udlicitering af de tekniske opgaver, så den kommer op på niveau med de ti pct. bedste kommuner, vil besparelsen løbe op i over en halv milliard kr. om året.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.